Populære indlæg

lørdag den 31. juli 2010

Royalisterne på tur..

Når jeg sådan ser tilbage på ugens løb, syntes jeg det har været en hård uge.. Rasmus har haft travlt med et selskab og derfor har jeg været den der har taget mig af William hele dage, næsten hele ugen. Selvom han er min søn, jeg elsker hans selskab og elsker ham højere end noget andet, så har jeg altså brug for en pause nogle gange. Jeg tror det bliver rigtig godt når han skal i vuggestue.Han trænger virkelig til at få flere udfordringer og jeg elsker at få lov til at savne ham. På den måde nyder jeg endnu mere hans selskab, føler mig mere tilstede med ham og bruger alt min energi på ham og vores samspil. Samtidig syntes jeg også det er helt vildt at min søn er 9 måneder, vuggestue parat og er en vaske ægte dreng og ikke en baby. Ja nogle gange tager jeg mig selv i, at blive forbløffet over jeg overhovedet har en søn - det kan forekomme mig så uvirkeligt som det er dejligt og syntes det hele er gået så utroligt hurtigt. Folk ser mig faktisk som mor - jeg er jo stadig min mors lille pige og nu er jeg selv mor- ja gud ved hvornår jeg kommer op til overfladen og begynder at forstå hvad der er sket de sidste 9 måneder. En ting er i hvert fald sikkert - han er mit livs bedste beslutning og resultatet af min og Rasmus kærlighed. Og det er jeg ganske stolt af!
Så ovenpå denne uge, tog mig, William og Marie og skønne Noella, ind på Amalienborg, nærmere Frederik d. 8's palæ for at se Kronprinsens og Kronprinsessens nye hjem som er åbent for offentligheden lidt endnu. Både mig og Marie er royalister og det var en fantastisk oplevelse! Med to urolige børn på armen, der kastede legetøj på gulvet, prikkede til fremmede og ville ned og kravle, stuvede vi os igennem menneskemængden og igennem de fantastisk udsmykkede væresler. Jer der bare er lidt til kongehuset og guldudsmykninger må simpelthen tage derind. Der lukker på næste søndag! For om ikke så længe flytter hr og fru soon-to-be-king-and-queen ind på slottet.

William er puttet nu og jeg har fået min fantastisk storebror til at hente Costume, cola light og olie til mig. Olien er fordi jeg er ved at lave pizza til den hårdtarbejdende Rasmus, efter en opskrift smukke Nina gav mig. Han fortjener en lækker pizza når han kommer sent hjem i nat, efter en uge med mange timers ekstra arbejde og selskab i aften.

tirsdag den 27. juli 2010

Kunsten at abe efter..

- mester William til U.G. Jeg har læst i en bog der hedder 'Vidunderlige uger', der beskriver de uger hvor der virkelig sker noget i barnets udvikling og hvad der præcis sker. Og nu er William altså nået til en uge( fase om man vil, men det vil jeg jo altså ikke) hvor han efteraber grimasser og ting de voksne gør. Her er nogle af de søde og sjove- og til sidst et par dumme ting vi har lært ham uden at vide det hang ved:

De søde:
- Han viser hvor stor han er når vi spørger; ' Hvor stor er William? Sååå stor!'. Den gængse!
- Han laver klappeklappe kage
- Han vinker
- Han kysser spejlet- det har hans mor lært ham
-Han kysser sin mor og far- NÅÅÅÅRRRHHH! suk - og af og til får andre heldige også kys. Godt nok af den rimelig klamme, savlende slags men stadig enormt sødt.
- han gemmer sig bag ting og kommer frem med et smøret smil og gør det så en gang til bagefter. Og igen. Og igen.
- og her til morgen vågnede jeg med en sutteflaske i munden. William havde simpelthen byttet om på rollerne og legede mor, mens jeg var en lille baby der skulle mades. Jeg var helt færdig af grin og det samme var William.


og de uheldige:
- han hamrer i bordet når vi spiser - det har hans mor lært ham, fordi hun syntes 'Tingelingelater Tinsoldater' sangen er kanon og der hamrer man altså i bordet i første vers- William tror så at man skal hamre i bordet hver gang man sidder der!
- Hans morfar har lært ham at puste med læberne så de laver en sjov lyd og der kommer spyt ud over det hele - nu er det så taget skridtet videre og han gør det nu også med mad i munden og mens han drikker.
- Han prøver at sætte cd på steroeanlægget hvilket resulterer i at han konstant tænder og slukker det.

Og forresten har vi været ude for endnu en spøjs oplevelse i dag; der banker på døren mens jeg skifter William og uden for står der to kinesere. Kvinden snakker løs, meget hurtigt og på engelsk, men på en meget kinesisk måde for det eneste ord jeg forstår er ' Bibel'. Jeg opfatter hurtigt de kommer fra en kristen organisation og jeg skynder mig fluks at smide en undskyldning ud om at William og jeg er på vej til ørelægen. Hvordan de overhovedet er kommet ind i opgangen er et mysterium men den 'søde' dame tilbyder at komme igen en anden gang - jeg skynder mig at lukke døren får jeg svaret. UPS!

mandag den 26. juli 2010

Troldemoren der snart dør af stråling..

Da Louise passede William i lørdags, fortalte hun at hun var blevet stoppet af en gammel dame, der gerne ville dikke dikke på WIlliam og snakke med ham. Altså jeg bebrejder hende jo ikke, han er jo virkelig en lækkerbisken, men Louise spurgte mig dernæst om jeg ikke kommer en del ud for sådanne episoder- hvortil mig svar var; JO! Man bliver stoppet på må og få af alle slags mennesker der kommer med kommentarer, anekdoter om deres egne børn - måske endda oldebørn, af folk der gerne vil ae ham og få ham til at smile og grine. Det er da sådan okay fint nok - det kommer selvfølgelig helt an på hvor meget overskud man selv har på kontoen og hvor lang køen er i Fakta eller Kvickly- da det som regel er der, hvor vi bliver stoppet. Men af og til kommer mig og William også ud for lidt sjovere tilfælde, såsom disse:

1. Location: I kvickly,

Hvem: Mig og William

Hvad skete der: Jo altså, vi går rundt og handler og jeg kan fornemme der er en gammel mand der gerne vil i kontakt med mig. Han er lige i hælene på mig hele tiden og det lykkedes mig ikke at ryste ham af, trods mit( eller måske snarere Williams!?) lyn af en barnevogn. Vi når op til kassen og han kommer hen til mig, meget luskende og spørger; " Du har ikke en babyalarm vel?". På dette tidspunkt havde jeg faktisk ikke en, så mit svar var "Nej?". Han siger så; " Nå det var godt, ved du godt at der er rigtig mange der dør af det lort? Der er så meget stråling fra dem. Du skal heller ikke bruge mobiltelefon eller trådsløst internet. Mine overboer og naboer har det og jeg har opfundet en måler. Jeg siger dig, mit hjem er fyldt med stråling fra de satans ting så nu har jeg puttet folie på alle væggene og loftene. Og du må aldrig gå en tur ind over Rådhuspladsen. Det er det sted i Danmark der er mest stråling. Du kan faktisk dø af det". WHAT? Okay gamle mand, helt ærligt. Gid han læste dette blogindlæg så han kunne læse hvor skørt det var. Men altså hans mission i Kvickly var at få mig overbevist om, at stråling fra diverse apparater, er sindsygt overdimensioneret farligt og ikke engang ens naboer må have dem. Og så sidder i sikker og tænker; hvordan kom hun så væk fra den her skøre mand? Joooo kære læsere, når man har et barn følger der naturligt en masse undskyldninger og hvide løgne med i købet- jeg stak ham den om at William snart nærmede sig mad tid og vi måtte skynde os hjem.

2: Location: Ved Superbest

Hvem: Mig og William igen.

Hvad skete der: Jeg har hente vores nye videokamera på posthuset, som vi for nyligt har købt så vi kan fange alle Williams guldkorn. Den her pakke er faktisk ret stor og det eneste sted den kan være i min fikse barnevogn, er bag ved William, der sidder op. Jeg aser og maser den ned, putter puderne og dynen, der normalt er bag ved ham, ned under i kurven. Men jeg får faktisk ikke andet på plads end pakken, for jeg taber alle tingene på fortovet. Det er der åbenbart en mand på cykel der ser. Han cykler hen i mod os og råber til mig,(jeg vil godt lige understrege at det var altså til mig) " Hov trold, du taber jo det hele". TROLD?? Jeg er altså ingen trold - og det var bestemt ikke William der blev snakket til her. Manden kigger på mig - gud ved om jeg lignede en trold der? Var mit hår uglet? Havde jeg vorter i ansigtet? Var mit tøj revet i laser? Øhhh nej ikke ligefrem! Meget mærkeligt!
Sådan her ser jeg altså ikke ud!

Nu er der lidt over en måned tilbage hvor William og jeg kan nyde hinanden, inden han starter i institution. Jeg glæder mig helt til at se hvilke skøre indslag vi kommer ud for.

God sommerdag til jer alle.

lørdag den 24. juli 2010

Supernanny'en..

Jeg var inviteret til fødselsdag igår hos smukke Malene og Rasmus havde planlagt vandre tur til Sverige i denne weekend også, så ligeså snart datoen var sat for fødselsdagen, var jeg i fuld sving med at finde barnepige til William. Jeg spurgte Louise, da hun er en af mine bedste veninder og jeg stoler fuld og fast på hende og hendes tække med børn( kvinden er super pædagog og virkelig dygtig og ikke mindst tålmodig - i hvert fald når det kommer til børn) og hun ville rigtig gerne. Når man sådan skal finde en barnepige der skal passe William hele natten og et godt stykke af dagen også, er vi meget omhyggelige. Den eller dem der skal passe ham, skal kunne være tålmodige, trøstende, til at stole på og ikke mindst, skal de respektere de rammer vi sætter op for dem og for ham. Altså ikke noget med at holde ham vågen til kl 21.30 når vi siger kl 19.00, bare fordi det er hyggeligt. NEJ - sådan fungerer det ikke. Jeg var slet ikke i tvivl om hvordan Louise ville passe William - hun er så kærlig, varm og omsorgsfuld for ikke at nævne fuldt med overskud. Jeg var nu mere bekymret for om William ville passe godt på Louise, i den forstand om han ville være sød om natten- hvilket kan slet ikke er overfor os i øjeblikket. Jeg må indrømme jeg faktisk havde ondt i maven sidst på dagen. Jeg har aldrig haft problemer med at William skulle passe før. Jeg syntes det er enormt vigtigt- både for ham og os. Og de gange han er blevet passet og sovet ude, er det også gået godt. Pånær lige en ene gang hvor farmor og farfar skulle have ham -William fik mellemørebetændelse! Stakkels farmor og farfar. Og William selvfølgelig.
Jeg havde skrevet sedler til Louise for at hun havde lidt retningslinier, lavet alt mad klar, flaskerne stod i køleskabet og jeg havde købt et blad og lidt guf til hende. Og hun kom med det ventede overskud og en forståelse for jeg var nervøs for at blive ringet hjem fra byen, fordi William nu havde skreget i lang tid og ikke ville sove osv. Hun fik mig til at falde helt til ro og sagde at hun nok skulle klare det hele, også selvom han flippede og skældte og smældte i løbet af natten. Jeg tog af sted og uroen i maven forsvandt. Kl 19.30 får jeg en besked fra skønne Louise om at nu sov William efter et bad og at jeg bare skulle nyde det. Og det gjorde jeg så! Malene havde disket op med skønne kager, Asti, cider, rødvin og vodka drinks og Silas kom med Möet Champagne. Therese og Piv var der også, så vi var alle samlet og sikke en fødselsdags fest med dans og fulderier - vi tog videre og jeg endte med at være hjemme kl 2.30. Så kunne jeg ikke mere- til mit forsvar skal det lige siges at jeg jo også havde været oppe kl 6.00 morgene før og måske samlet havde fået 5 timers søvn. Jeg traskede op på 4 sal, hvor mine forældre bor, stoppede kort ved 2. sal hvor jeg bor, for at lytte efter Williams normale nattehysteri. Der var bare helt stille. Jeg skyndte mig i seng og fik en besked fra Louise af William og hende var vågnet kl 6.00 og han havde vågnet 3-4 gange i løbet af natten og skulle bare have sin sut! OKAY?! Ingen hysterier, ingen skaben eller brokken eller noget?! Nej - han havde skam artet sig fuldstændig. Jeg blev så glad ! Og Louise havde hygget sig og det samme havde William.
Vi har nu fulgt Louise hjem og så har jeg nydt min skønne dreng alene. Altså først skal det lige siges at på turen hjem til Louise, testede William mig virkelig. Han gjorde alt det han ikke måtte; rejste sig op i barnevognen, grine af mig når jeg irettesatte ham og hang ud over siderne. Jeg måtte hæve stemmen en del gange, hvilket hjalp. Han har nok lige skulle teste mig af, efter jeg 'bare overlod ham til en anden'. Men da vi så kom hjem, fik jeg kys og kram. Vi har fjollet og leget og killet hinanden - han fik mig faktisk helt til at græde fordi han var så kærlig og glad for at se mig. Nu sover han middagslur og jeg smutter ud efter panodilerne - Möet'en og Asti'en fik sat sine spor igår.
Tak for en fantastisk fest Ole M.

tirsdag den 20. juli 2010

Bare en fase..

Kære læsere - jeg er på det seneste blevet spurgt meget om, hvorfor jeg ikke har skrevet noget på det sidste. Her kommer bomben - jeg tror jeg lider af skriveblokering. Jeg har slet ikke kunne få sat mig ned og skrevet- intet er kommet til mig og så er jeg blevet ramt af den skrækkelige tanke; hvad nu hvis jeg kører i den samme rille og begynder at skrive kedelige indlæge. Altså at skrive for at skrive! Jeg er kommet til den konklusion at dem der syntes mine indlæg er kedelige, kan jo lade vær med at læse med. Og med hensyn til blokeringen, så er det jo bare en fase.
En fase ligesom William der får tænder, får mellemørebetændelse, der ikke sover om natten osv. Jeg er snart ret træt af de faser - og især når folk lægger tryk på, ' det er jo bare en fase'. Nå, men siden det BARE er en fase, overtager du så ikke min plads i orkanens øje mens fasen står på? Nå jeg spørger bare. For herhjemme afløser den ene fase den anden. Fuck faser!

Her får lige en snert af det jeg elsker:

- elsker Summerbirds hvidchokolade flødeboller med lakrids og hindbær
- elsker at jeg skal til fødselsdag hos Malene fredag og Louise bare er ellevild for at passe William.
- elsker Rasmus låser sig ind af døren ligenu - så er der ikke tid til mere, han er nemlig rangeret en anelse højere end bloggen :)

tirsdag den 13. juli 2010

WARNING!!!!!

Kæmpe advarsel til alle jer der er glade for romkugler ligesom jeg: Gå en STOOOOOR buge udenom Kvickly'en på falkoner alle! De har nemlig fået de satans romkugler igen - jeg opdagede det igår og styrtede forbi. Og ligeså i dag. Så pas på hvis i går i kvickly og forbered jer på en sej kamp og øjne på stilke når i går forbi bagerens montre.. Barselslivet er altså bare hårdt!

William er igen på toppen - altså sådan nogenlunde. Han er simpelthen tilbage som hyperaktiv, skøn og oversmilende dreng. Jeg har virkelig fået leveret den skønneste dreng af storken - altså for det er jo sådan han blev lavet. Storken eller helligånden - i hvert fald hvis i spørger mine storebrødre!

mandag den 12. juli 2010

Weekenden fra helved med en smule drys fra paradiset.. + masser af tanker

Jeg giiiiider ikke mere varme. Altså jo sådan 25 grader maks. Men når den når derover syntes jeg virkelig det er umenneskeligt. Og William er heller ikke helt tilfreds. Slet ikke når der ovenikøbet er en mellemørebetændelse også. Og slet heller ikke når han og hans forældre sover maks 3 timer om natten, 2 nætter i træk. Og slet heller ikke når hans mor ikke kan få målt hans temperatur, fordi hun er så kikset at undlade at medbringe termometer i sommerhuset. Han er i hvert fald heller ikke tilfreds når hans mor ikke forstår at han har mellemørebetændelse, da han ikke udviser de klassiske tegn. Og endnu mere gal bliver han, da hans mor udviser irritation, frustration og tårer når han har grædt i 3 timer og er utrøstelig. Sådan har Williams og min weekend været. Og til dels Rasmus'. En sand weekend i helvedet. Mest af alt for William, som nu er på pencilin og panodil. Drysset fra paradiset var dog det der redede weekenden - 4 x hjælpsomme, fantastiske bedsteforældre og 1x uundværdlig onkel, der konstant stod klar med en hjælpende hånd, opmuntrende ord og støtte. Det var så dejligt at have alle 4 bedsteforældre samlet - og når man råbte efter onklen kom han også. Dog lidt modvilligt for der var jo tour i fjerneren..
Weekenden er nu heldigvis overstået, altså heldigvis pga. Williams tilstand, ikke pga bedsteforældre og onkel. Bare lige så der ikke opstår misforståelser.

I dag har vi så aflyst grill med smukke Noella og hendes forældre. William trængte til en day-off - han er stadig meget pylret. Vibeke kom dog forbi med en kjole hun havde købt for mig - så sød en tanke. Og selvom det skulle have været et kort visit pga William, blev hun længere og vi spiste frokost sammen og gik på jagt efter en ventilator så W. kan blive kølet ned om natten. Jeg elsker at have impulsive aftaler og det blev helt stille og roligt og på Williams premisser, på trods af det alligevel sneg sig en veninde aftale ind. Det er så skønt at have hende i KBH. Tak for hjælpen med kjolen Vibeke.

Jeg kom søndag aften i tanke om at min fætters kone, skønne Karina, havde polterabend lørdag. Jeg havde meldt fra af økonomiske årsager men ville gerne have mødt dem i byen senere. Den tanke er imidlertidig røget ud af mit hoved søde Karina, det må du undskylde. Men jeg håber du havde en helt fantastisk dag og så tager vi revance til dit bryllup!

torsdag den 8. juli 2010

Åhh du skønne barsel..

Jeg må sige at selvom jeg er lidt træt af det her barselshalløj, så er jeg enormt glad for det er om sommeren jeg holder det. Tænk lig engang hvis man skulle starte igen om sommeren, det ville da være for trist. Nu bliver jeg fyldt op af sol, energi og varme og så har jeg forhåbentlig masser af overskud til når jeg igen skal starte på arbejde.

Her er lidt af de ting jeg kan lave mens solen kaster sine stråler om sig, mens andre er på arbejde:


- jeg kan ligge mig ned i gårdens have og lege med William på den store græsplæne. Tit leger han med min kusines pige eller tvillingerne i nummer 14 og så får vi mødre snakket og hygget. Og når William sover, kan jeg lægge mig til at sove på tæppet og læse blade i det gode vejr.
det er min gård i midten..


- jeg kommer ud og går masser af lange ture mens vejret er godt og en af yndlingsstederne er Assistens Kirkegården. Hver gang jeg er der, finder jeg nye stier og spændene kroge og solen gør jo ikke oplevelsen mindre fantastisk,.


- jeg kan besøge Rasmus på arbejdet. Bedst er det om fredagen hvor der grilles udenfor køkkenet og jeg kan få nydt min frokost stille og roligt mens William er runde-barn.


Og generelt under en barsel er der frihed til at ses med veninder i løbet af dagen. Mange af dem studerer jo så vi kan møde formiddage og over middag. Plus William får meget mere ud af udflugter nu her end tidligere og han bliver stimuleret på en anden måde. Det dersens barsel er egentlig ret dejligt - når bare det går efter mit hovedet og ikke bliver alt for rutinepræget...

onsdag den 7. juli 2010

Den afhængige mor..

Hej mit navn er Pernille og jeg er afhængig af romkugler. Simpelthen. Især dem fra Kvickly. De er store og med kokos og smager himmelsk. Jeg tror jeg har været lidt for tit forbi Kvicklys bagerafdeling. På trods af det bliver jeg aldrig træt af dem hvilket er ret skidt, især hvis der er tilbud på to romkugler for éns pris - ja så det er jo dobbelt så skidt. Jeg tror nu heldigvis kun jeg har ladet min samvittighed have to romkugler på sig én enkelt gang. Nå, men nu er den Kvickly jeg normalt bruger, stoppet med at sælge romkugler. Mit og min vægts held men deres uheld for jeg har altså godt nok købt mange dernede i min barsel. Jeg har desværre fundet ud af de har dem i en anden Kvickly. Dog kommer jeg ikke der så tit men af og til sker det og jeg må virkelig trække mig selv forbi de lækre romkugler. Og guess what - nu er de kommet i en ny afskygning som jeg næsten er nødt til at prøve. Indtil nu har jeg dog været umådelig stærk. En del af den forklaring kommer af at William er blevet så bevidst nu, at hvis jeg propper mig med romkugler foran ham bliver han så stikhamrende tosset og vil også have noget. Og ligesom enhver anden forældre, er jeg jo også så opmærksom på sukker og økologi som samfundet påskriver at jeg selvfølgelig aldrig ville give ham noget af romkuglen. Måske skulle jeg til at være sådan overfor mig selv også?!! Hmmm..

Nå men fordi min romkugle afhængighed er kommet så langt ud i tovene, har jeg måtte finde på en nødløsning. Altså når man er på barsel kommer der en del mere indenbords end normalt. Mens barnet sover er der nok lidt for meget tid til at hyggespise mens man støvsuger eller andet praktiske gøremål laves. Kernesund bogen blev min redning og jeg vil anbefalde alle der har en sød tand og som prøver at skære ned på dette, at lave dem. De ER virkelig fantastiske og smager næsten som en romkugle med lidt god vilje. Ovenikøbet er de faktisk 'sunde' - altså i forhold til slik, kager og romkugler fra kvickly. Det skal lige siges at jeg har ændret i opskriften så den smager endnu bedre end den i kernesund:



2 håndfulde tørrde dadler

2 håndfulde tørrede abrikoser

1 håndfuld rosiner

1 håndfuld mandler

1 håndfuld hasselnødder

1 håndfuld revet kokos

Kold kaffe

Havdegryn

Mørk kakaopulver



De 6 første indgredienser blendes i en blender/foodprocesser -hæld havregryn, kaffen og kakaoen ned i, i de mængder du selv ønsker og til massen er ensartet og der kan trilles kugler af det. Det kan være meget svært at få blandingen til at lade vær med at klistre sig til bladene i køkkenmaskinerne. Der må en ske til og blende på ny. Gentag med at blende indtil det hele er blandet godt sammen og store klumper og nødder af væk og tril så små kugler af massen i kokosmel og så i køleskabet. Her er mit resultat.




PS: Selv min kokkekæreste er vilde med dem..

tirsdag den 6. juli 2010

Barselspip kuk kuk

Idag fylder William 8 måneder. Vi fejrer det naturligvis ikke men hver gang han bliver en måned ældre, bliver jeg helt paf over hvor stor han er blevet og hvor lang tid siden det er, han blev født. Efter nogle uger hvor det hurtigt gik op for mig og Rasmus hvad der var i vente med sådan en lille en, kiggede vi hinanden dybt i øjenen og sagde ' vi glæder os til at han bliver bare en smule større'. Selvom vi nød William og han var ligeså lækker som idag, så følger der bare nogle andre ting med til sådan en baby. Det kan være manglen på rytmen, det nye og ukendte(hvilket jeg håber er væk når nummer to engang(om lang lang lang tid) kommer) og en masse uenigheder om hvordan man passer babyen bedst muligt. Det mærker vi nu hvor vi ikke har en baby mere, vi har en tumling og et barn. Jeg kan sagten se tilbage på Williams første måneder med tårer i øjene og vaseline rundt om linsen jeg kigger på det med, og tænke; 'ååhhhh sådan en lille bitte snullergøj, der ikke laver andet en at spise og sove, det er nu dejligt og nemt og åh åh åh fantastisk'. Det var det men det var også hårdt. Jeg tror vi har glemt hvor hårdt det er, især nu hvor jeg mærker efter og faktisk mener at det allerede nu er sådan nogenlunde overskuelig at få en til - lad mig lige engang til understrege- om lang lang tid. Det er både sjovere, nemmere og mere overskueligt. Vi har fået mere frihed og fritid efter der er kommet struktur herhjemme og iaftes var det min tur til at komme ud og føjte. Jeg var på cafe med Malene og som altid er det bare fantastisk at dulle sig op, høre ipod på fuld knald på vej på cyklen, slippe tøjlerne og give dem til Rasmus og så bare sidde og hygge snakke og få grint og grint og grint. Tak for en skøn aften min skat.
Jeg kan også mærke at William er blevet 8 måneder på anden vis; jeg er ved at på pip af at gå herhjemme. Jeg savner at komme på arbejde og at få cyklet den lange tur derhen så jeg kan koble af. Det bliver rigtig rart at se andre mennesker(altså det lyder som om jeg har været spærret inde, bare rolig det har jeg IKKE) og få nye indput. Selvom det giver mig mindre tid med William så er jeg sikker på at når jeg så endelig får den tid med ham, så bliver det kvalitetstid og fri for at jeg liiigge skal tømme overvaskeren og liiiiigge skal støvsuge, på hans bekostning.
i aften er det så Rasmus' tur til at komme ud - tror han glæder sig !

lørdag den 3. juli 2010

Stakkels grønne kjole..

I dag har vi været til barnedåb hos søde Noella. Vi fik invitationen for lang tid siden og allerede der begyndte jeg at spekulere i tøj til dagen. Da vejret så bød på 30 grader, var det selvfølgelig en kjole, valget faldt på. Den grønne kjole er fra Topshop og når den en dag ikke kan holde til mere, ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Efter 8 måneder med William har jeg lært at man skal ikke skifte tøj lang tid før man skal ud af døren. Det kan han jo nå at pusse næse i, gylpe på og savle til mange gange før man er ude af døren. Så tøjet kommer altid på lige inden vi træder ud over dørtærsklen. I dag var ingen undtagelse og jeg hastede rundt i slappetøj lige indtil 2 minutter før vi skulle ud af døren og med forsikring om at William var hos sin far, som han så kunne skyde sin kærlighed på, i form at savl og gylp. Vi ankommer så til kirken, efter en køretur i varmen og under køreturen har William så fået en flaske. Jeg tjekker konstant mit tøj for gylp og andre lækkerier, intet endnu. Vi sætter os i kirken, bagerst selvfølgelig så vi kan komme ud hvis han skaber sig og er irriterende for de andre gæster. Vi har medbragt legetøj til at distrahere ham og holde ham beskæftiget og han brænder lidt krudt og energi af ved at hoppe på mine lår og kravle rundt på sin far. Han er meget morsyg i øjeblikket og vil helst være hos mig og da han så, efter noget tid hos Rasmus, kommer over til mig, gylper han ud over min grønne fine kjole. Altså helt ærligt, kunne han så ikke have gylpet på Rasmus nu hvor han havde været den der han tumlet med ham?!! Og altså, min grønne kjole slår da til hver en tid Rasmus skjorter i lækkerhed - ikke fordi Rasmus har grimme skjorter, tværtimod men en kjole vil altid vinde over en skjorte i sådan en konkurrence. Sådan er det bare. Godt man er kvinde og kan bære de fine kjoler frem for en skjorte. Men nej nej, William gylper op til flere gange på kjolen og jeg begynder at finde lugten ret ulækker. William griner bare over hele ansigtet og hopper videre og tonser rundt - hvilket giver endnu større mulighed for mere gylp. Nå nok om den kjole og gylpen.
Noella var en træt lille pige i dag under dåben og hendes overskud var ikke stort. Tværtimod. Hun var rigtig ked af det og orkede slet ikke hele setuppet med orgel-allan ovre i hjørnet, gæster og dikke-dikkende bedsteforældre og en temperatur der var troperne værdig. Bum bum bum ,vand i håret, vise ord fra den gode præst, synge synge synge, klik klik klik få taget billeder og hjem til huset hvor hun kunne få sovet.Søde Noella



I haven var der grill med lækker mad, Noellas far er også kok og sammen med Rasmus blev der kreeret lækker buffet. Som altid til barnedåb var der masser af gaver og William syntes det var mægtig at lege med Noellas legetøj, som jo er som nyt for ham. Han var i det hele taget i hopla, poserede til diverse kamera og en rigtig selskabsmus idag på trods af hans natteroderi i nat, som varede fra klokken 02.00 - 04.00. Tand nummer to er ved at bryde frem og han er meget plaget. Både mig og Rasmus var jo så godt trætte i dag og det var det sidste vi kunne tillade os. Halvdelen af festens deltagere var nemlig svenskere, da Noellas søde mor er fra sverige og da jeg slet ikke forstår svensk, havde jeg gruet meget for mødet med vores svenske naboer. Alt frygt og gru blev dog hurtigt fejet af banen - svenskerne var så søde og prøve at sige danske ord så jeg kunne forstå det. Jeg har nu mod på flere møder med svenskerne- næste gang skal der vist bare lidt mere velkomstdrink indenbords og så er jeg helt med på at ' prata svenska' ..
Tak Noella, Marie og Mikael for en fantastisk dag !